Kategoriarkiv: Grønsager

Rødløgskompot

2013-03-05 17.47.02

Denne søde løgkompot smager super til mange ting og jeg laver den ind imellem til burgers. Dette er en meget lille portion til 2 personer.

  • 2 rødløg
  • 5 g smør
  • 1 spsk eddike
  • 1 nip salt
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk honning
  • Lidt frisk/tørret timian

Løgene svitses i smør uden at tage farve. Tilsæt eddike, salt og sukker og lad det simre under låg ved svag varme i 20 min. Tilsæt honning og timian lad det simre til løgene er helt bløde – det er ikke længe.

Kyllinge frikadeller

2013-02-08 17.26.41

Jeg laver altid en stor portion, når der skal laves frikadeller, da vi så har til minimum 2 måltider og kan sparer lidt tid en anden dag. Nogen gange steger jeg også mine frikadeller i ovnen, både for at spare på fedtstof og tid – de skal ca have 10 min på hver side. Disse her er nu stegt på panden og lavet ret små, da de skulle bruges til fælles spisning i min søns daginstitution og fadet var tømt da vi gik hjem

  • 800 g hakket kyllingekød
  • 4 mellemstore fintrevne gulerødder
  • ½ groftrevet squash
  • 1 løg
  • 2 æg
  • 2 dl minimælk
  • 2 dl havregryn
  • 3 tsk salt
  • peber
  • 1 tsk tandoori krydderi

Det hele røres godt sammen og hvis man har tid, har farsen godt af en tur i køleskabet i ca. 1 time. Steges på panden med fedtstof ved middelvarme.

Ovnbagte rodfrugter

2013-02-04 16.48.13

Ovnbagte rodfrugter passer godt til mange menuer og jeg synes det gør det nemt at få en masse lækre grønsager her om vinteren. Her har jeg brugt pastinak, gulerod, sweet potatoes, kartofler og rødbede.

  • 1 kg forskellige rodfrugter
  • 2 spsk olivenolie
  • 3 spsk honning
  • Saft fra 1 appelsin
  • 6-8 timiankviste eller ca. 1 spsk tørret timian
  • Salt og peber

Alle rodfrugter skæres i grove stykker. Hvis du bruger rødbede skal den lige blancheres 5 min og dryppe af i sigte. Marinaden røres sammen og blandes med rodfrugterne. Bages ca 40 min ved 190 c i enten et fad eller på en bageplade med bagepapir.

2013-02-04 17.39.56