Tag-arkiv: Mørk chokolade

Karolines banankage

2013-03-03 20.24.33

Det er opskriften fra en af Karolines kogebøger med lidt rettelser. Jeg fik denne banankage for 1. gang, da jeg som barn skulle bage den i min junior og ungdomsklub Nørrestenbro sammen med bl.a.min yndlingspædagog Sus. Hun lærte mig at der skal 1,5 – 2 bananer i istedet for 1 og jeg har selv med årerne fundet ud af at der skal mere chokolade i :-)

  • 3 æg
  • 170 g sukker
  • 2 tsk vaniliesukker
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g smeltet afkølet smør
  • 1,5-2 mosede bananer
  • 150 g hakket chokolade ( Jeg blander tit mælke- og mørk chokolade)

Pisk æg, sukker og vaniliesukker til en luftig masse. Mel og bagepulver piskes i, skiftevis med smeltet smør. Moset banan og hakkede chokolade vendes i. Hæld dejen i en smurt form – jeg bruger en alm rund springform. Fidusen er kun lige at give den nok i ovnen – så den stadig er godt svampet. Jeg giver den ca 35 min ved 180 grader.

 

Træstammer

2013-02-23 16.23.38

Jeg har før prøvet at lave trøfler uden den store succes, men de her træstammer er virkelig gode, blev der sagt af én som har spist træstammer, i svingende kvalitet, siden barneårerne. Opskriften er fra bogen ‘Marcus Grigos kager’ Jeg gjorde som i opskriften, men brugte ikke alt flormelis til marcipanen, så hold lidt igen med det. Jeg synes det blev lidt tørt og når jeg laver dem igen vil jeg også forsøge mig med lidt mere glucose i marcipanen. Jeg brugte ikke brun rom, men romessens. Opskriften er til ca 12-14 stk

Romkuglemasse

  • 250 g mørke lagkagebunde
  • 50 g hakkede ristede hasselnødder og/eller mandler
  • 100 g hindbærsyltetøj
  • 75 g smeltet mørk chokolade 60 %
  • 50 g flormelis
  • 50 g Cacao
  • 25 g brun rom ( tror jeg brugte ca. 2 tsk romessens, men smag selv til)

Marcipanmasse

  • 250 g marcipan
  • 25 g glucose
  • 150 g flormelis

Overtræk

250 g tempereret mørk chokolade (jeg brugte bare overtrækschokolade)

Alle ingredienser til romkuglemasse røres/æltes godt sammen. Jeg brugte hasselnødder som jeg ristede kort på en pande. Form derefter massen til 2 lange pølser med en diameter på ca 2,5 cm. Stilles på køl og imens laver man Marcipanmassen. Marcipan og glucose æltes godt sammen med flormelis – husk ikke at tilsætte alt flormelis på en gang. Hvis massen føles for tør, kan der tilsættes lidt mere glucose. Marcipanmassen må ikke æltes for længe, da olien kan skille sig fra mandlerne.

Del også marcipanmassen i 2. Drys bordet med lidt flormelis og rul ud i et retangel som passer til rullen med romkuglemassen. Rul marcipanen rundt om og skær den derefter ud i ca 5 cm lange stykker.

Tilsidst dyppes enderne i smeltet chokolade og lad størkne. Opbevares i lufttæt beholder, hvis man mærkeligt nok skulle have nogle tilbage, efter servering.

2013-02-23 15.21.53             2013-02-23 16.06.30

 

Mississippi mudpie

2013-01-25 16.44.10           2013-01-25 21.17.03

Opskriften her er fra ‘Spise med Price’ – Jeg har dog lavet en smule om, da de vælger at lave kaffe-parfait og Kaffeis til. Jeg har puttet lidt instant kaffe i dejen istedet og det synes jeg virker fint. Jeg valgte desuden at en halv portion var nok til denne husholdning ;-) Pyha endnu en ret tung kage, som jeg syntes smagte bedre efter en nat i køleskabet. Marshmellows har en mærkelig karamel og lidt knasende konsistens som jeg egentlig godt kunne leve foruden. Men den icing smager vildt godt og de ristede pekannødder giver et godt modspil i den fede creme.

Dejen

  • 125 g smør
  • 175 sukker
  • 2 æg
  • 1-1,5 tsk instant kaffe opløst i ½ dl kogende vand
  • 125 g mel
  • 100 g smeltet mørk chokolade
  • 2,5 tsk cacao
  • 1 tsk Vaniliesukker
  • 50 g pekannødder (groft hakkede og ristet let på pande)
  • Et lille nip salt
  • 1 håndfuld marshmellows (skåret i mindre stykker)

Blødt smør, sukker, kaffe og æg piskes godt sammen. Derpå røres melet i lidt ad gangen. Resten af ingredienserne til dejen røres/piskes i. Jeg ristede pekannødderne til kage og icing på en gang. Dejen hældes i en form – jeg har brugt en smurt rund springform på 15 cm med smurt bagepapir i bunden. Bag kagen ca 25 min på 190 c.Tag kagen ud af ovnen og dæk den med marshmellows og bag den ca 10 min mere til marshmellows er lysebrune. Kagen køles af.

2013-01-25 14.46.22   2013-01-25 15.28.19

Icing

  • 125 g smør
  • 100 g flormelis
  • 1,5 spsk cacao
  • 50 g smeltet mørk chokolade
  • Ca 1/4 fløde – du bestemmer selv konsistensen
  • 25-40 g pekannødder ( groft hakkede og ristet let på pande)

Alle ingrdienser, undtagen nødderne, røres godt sammen. Pekannødderne røres først i når massen er jævn. Den helt afkølede kage tages ud af springformen og smøres ind i rigeligt icing.

Snickers kage

2013-01-18 23.14.06 2013-01-18 23.04.17

Jeg så denne opskrift på Snickers kage på Signesmad.dk og der ser den bare så lækker ud og jeg vidste bare at den måtte jeg prøve…

Kagen blev supergod og er helt konfektagtig, så den falder tungt i maven. Den smager fuldstændig som en Snickers efter min mening. Jeg har ikke lavet noget om på Signes opskrift, men tror at jeg næste gang vil lave lidt mindre karamel og bruge flere peanuts for at få kagen til at blive mere kage end konfekt. Opskriften passer til en bradepande på 25×35 cm

Bunden

  • 200 g blødt smør
  • 4 dl sukker
  • 3 æg
  • 4 dl mel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 3 spsk peanutbutter
  • 250 g saltede peanuts

Blødt smør og sukker piskes til det er luftigt, herefter tilsættes æggene et ad gangen, mens der stadig piskes. Peanutbutter piskes i og mel og bagepulver derefter. Dejen hældes i formen med bagepapir, hæld peanuts ud over og tryk dem lidt ned. Kagen bages til den kun lige er gennembagt ca 25 min

Karamel

  • 1,5 dl piskefløde
  • 1,5 dl sirup
  • 3 spsk cacao
  • 3 dl sukker
  • Korn fra 1 vaniliestang
  • 75 g smør

Mens kagen bager laves karamellen. Alle ingredienser blandes i en gryde og småkoger 8-10 min. Når kagen er færdigbagt prikkes der i kagen evt med en stegegaffel, så der kommer huller som karamellen kan løbe ned i. Hæld derefter karamellen ud over kagen og lad den afkøle.

Chokoladeganache

  • 250 g mørk chokolade
  • 0,5 dl piskefløde
  • 25 g smør

Put alle ingredienser i en mikroegnet skål og smelt det i mikroovnen på ca 1 min. (Kan også smeltes over vandbad) Hæld chokoladeganachen over den kolde kage. Jeg valgte at pynte med smeltet mælkechokolade lagt på i striber, på kryds og tværs, som jeg derefter har trukket rundt med en tandstik. Nej det er ikke regneorme jeg har pyntet kagen med, selvom det godt kunne ligne det på billedet :-)

2013-01-18 20.11.30

Fødselsdagsboller til flere formål

Boller, rosiner, chokolade, vaniliesmagDenne her opskrift har jeg fra min svigermor og hun har arvet den efter hendes svigermor. Disse boller er simpelthen så gode og lette og de er altid på bordet her i huset, når der fejres fødslesdag. Jeg deler gerne dejen i 3 dele; en uden noget,en med rosiner og en med hakket mørk chokolade, så er der noget for en hver smag.

Denne opskrift kan også bruges til fastelavnsboller og kanelsnegle.

Ca 20-25 boller

  • 150 g Smør
  • 2 dl Mælk
  • 50 g Gær
  • 1 tsk salt
  • 2 Æg
  • 4 Spsk Sukker
  • 2 tsk Vaniliesukker
  • 500-600 g Hvedemel
  • 1 Æg til pensling

Smelt smør ved svag varme og hæld derefter mælken oveni. Gæren røres heri og resten af ingredienserne tilsættes og æltes sammen. Dejen er ret blank og blød pga smørret. Hæver min. ½ time og herefter kan der f.eks tilsættes chokolade eller rosiner og form nu til boller. Bollerne skal hæve ca. 1 times tid og pensles og bages ved 200 c indtil de har en fin brun farve.

Cheesecake Brownie med hindbærskum

2012-12-31 17.55.08             2013-01-01 14.44.40

De sidste 3 år har jeg startet en nytårstradition. Jeg bager/laver en ny kage/dessert lidt ud over det sædvanlige. I år faldt valget på denne helt utroligt lækre kage som jeg fandt på bloggen www.madmedhjertet.dk Jeg har ikke lavet noget om på opskriften og synes den er helt perfekt sådan. 2012-12-31 17.53.37Jeg kan bare sige, prøv den !

 

Lækre Chokoladebrownies

Uhmmm den her kage er bare så god, og alle jeg har serveret den for, har været vilde med den. Det er en opskrift fra Nigella Ekspres og den er helt uden mel. Nigella laver også en chokoladesauce til, men det synes jeg er lige i overkanten af hvad man kan klare…Jeg serverer kagen med en god vanilieflødeis og der er i hvertfald nok til 6 personer

  • 150 g  mørk chokolade 70 %
  • 150 g smør
  • 1,5 tsk vanilieessens
  • 135 g sukker
  • 2 æg
  • 100 g helt finthakkede mandler eller mandelmel ( Jeg bruger en lille hakkefidus, der hører til min stavblender)
  • 65 g hakkede valnødder

Smelt chokoladen og bland med vanilieessens og sukker og afkøl lidt. Pisk æg, mandelmel og hakkede valnødder i  og hæld i en form. Jeg bruger et firekantet glas fad ca. 20 x 20 cm.

Jeg giver den ca. 25 min ved 170 c – Så er den stadig ret svampet og blød.188668_10150117057953779_3769082_n[1]