Tag-arkiv: Timian

Rødløgskompot

2013-03-05 17.47.02

Denne søde løgkompot smager super til mange ting og jeg laver den ind imellem til burgers. Dette er en meget lille portion til 2 personer.

  • 2 rødløg
  • 5 g smør
  • 1 spsk eddike
  • 1 nip salt
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk honning
  • Lidt frisk/tørret timian

Løgene svitses i smør uden at tage farve. Tilsæt eddike, salt og sukker og lad det simre under låg ved svag varme i 20 min. Tilsæt honning og timian lad det simre til løgene er helt bløde – det er ikke længe.

Ovnbagte rodfrugter

2013-02-04 16.48.13

Ovnbagte rodfrugter passer godt til mange menuer og jeg synes det gør det nemt at få en masse lækre grønsager her om vinteren. Her har jeg brugt pastinak, gulerod, sweet potatoes, kartofler og rødbede.

  • 1 kg forskellige rodfrugter
  • 2 spsk olivenolie
  • 3 spsk honning
  • Saft fra 1 appelsin
  • 6-8 timiankviste eller ca. 1 spsk tørret timian
  • Salt og peber

Alle rodfrugter skæres i grove stykker. Hvis du bruger rødbede skal den lige blancheres 5 min og dryppe af i sigte. Marinaden røres sammen og blandes med rodfrugterne. Bages ca 40 min ved 190 c i enten et fad eller på en bageplade med bagepapir.

2013-02-04 17.39.56

 

Hvad er der i din kødsovs?

Jeg tror næsten alle har en kødsovs til pasta, som laves tit og måske især i børnefamilier. Jeg synes det kunne være sjovt at høre hvilke krydderier m.m. der altid er i jeres version – kødsovs kan jo varieres uendeligt?

Jeg har ikke opskrift på min, men der er nogle ting der altid er i.

  • Laurbærblade
  • Hvidløg
  • Løg
  • Timian
  • Basilikum
  • Merian
  • Tomatpure
  • Flåede tomater
  • Champignon
  • Salt og peber
  • Lidt sukker (fremhæver smagen)

Nogle gange fylder jeg godt op med grøntsager som gulerødder, peberfrugt, squash, majs

2013-01-23 17.28.46